Ordforklaringer til de meste brugte udtryk inden for dansens verden

DDD: De Danske Danseskoler (Tidligere DOF)

Brancheforening for Danmarks danselærere, der internationalt er tilsluttet "World Dance Council". 

DDD arrangerer blandt andet turneringer, hvor de forskellige elever på danseskolerne, kan mødes regionalt eller på landsplan

 

DS: Danmarks Sportsdanserforbund under Danmarks Idræts Forbund

Sammenslutning af amatørklubber, der blandt andet arrangerer turneringer på eliteplan.

Gentofte Sportsdanser Forening, GSF, er medlem af DS.

 

Latinamerikanske danse

Der er fem latinamerikanske danse, der internationalt bruges som turneringsdanse. Samba, Cha Cha Cha, Rumba, Pasodoble og Jive.

Der findes andre latinamerikanske danse, blandt andet Mambo og Salsa, men de er ikke optaget som turneringsdanse internationalt.

 

Standarddanse

Der er fem standarddanse, som hører til det internationale turneringsprogram: Vals, Tango, Wienervals, Slowfox og Quickstep.

 

Sportsdanse: Turneringsdanse 

Sportsdans er en betegnelse for de ti danse (fem latinamerikanske og fem standarddanse) hvori der arrangeres turneringer. Først når man kan grundlaget I de enkelte danse, måske efter et par sæsoner, kan man begynde at dyrke sportsdans.